Fordele ved e-fakturering
4 gode grunde til at bruge PEPPOL

Dennis N. Zachariasen
Af
Dennis N. Zachariasen

Hvem har fordel af e-fakturering?

E-fakturering (elektronisk fakturering) er en faktureringsform, der foregår mellem leverandører og kunder. Selvom det ofte er kunden, der stiller krav til sine leverandører om at sende fakturaer elektronisk, har både kunder og leverandører indlysende fordele ud af den elektroniske faktureringsform.

Generelle fordele ved e-fakturering

Der er nogle helt oplagte gevinster ved at håndtere fakturering elektronisk:

Det er hurtigt

Fakturaen er som regel fremme, få sekunder efter den er sendt, i modsætning til en papirfaktura der kan tage flere dage om at nå frem. Ventetiden på betaling kan derfor begrænses.

Det er sikkert

En god e-faktureringsløsning krypterer alle oplysninger. Det betyder, at du kan overholde compliance-regler, herunder GDPR.

Det er billigt:

Spar typisk 80 - 100 % af forsendelsesudgifterne i forhold til papirfaktura. Elektronisk fakturering understøtter desuden automatiserede processer, der kan spare mange mandetimer.

De vigtigste fordele ved at bruge PEPPOL til e-fakturering

1. Bliv en foretrukken leverandør til det offentlige

Der findes mange forskellige standarder til elektronisk fakturering, og det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilken standard de foretrækker. Hvis du er leverandør til det offentlige i et EU-land, er der dog én standard, der dominerer. Den hedder PEPPOL og er en officiel EU-standard.

At PEPPOL er en officiel e-faktureringsstandard i EU betyder, at samtlige offentlige myndigheder i EU skal kunne modtage e-fakturaer, der følger PEPPOL-standarden. Med andre ord: Hvis du kan sende elektroniske fakturaer via PEPPOL-standarden, kan du sende fakturaer til stat, kommuner og øvrige offentlige virksomheder overalt i EU.

Hvis du allerede er leverandør til det offentlige, har du måske oplevet et decideret krav om, at du sender dine fakturaer elektronisk. Dette krav kan du til hver en tid leve op til, når du bruger PEPPOL-standarden. Det giver dig en fordel i forhold til dine konkurrenter, der måske ikke er kommet i gang med e-fakturering via PEPPOL.

Læs mere om fakturering til det offentlige.


Kom i gang med PEPPOL-fakturering

2. Bliv compliant

Fokus på datasikkerhed er stigende overalt i verden. Det stiller strenge krav til, hvordan du håndterer data om de virksomheder, du handler med.

På en faktura står der ofte forretningskritiske informationer, som nødigt skal falde i de forkerte hænder. Derfor er det vigtigt at vælge et sikkert netværk til udveksling af e-fakturaer.

PEPPOL-netværket er udviklet med fuldt fokus på sikkerhed. Alle de oplysninger, du udveksler i form af en PEPPOL-faktura, er krypteret og dermed sikret imod misbrug.

Når du sender dine elektroniske fakturaer via PEPPOL-standarden, lever du således op til selv de strengeste compliance-krav inden for e-fakturering i EU.

3. Slip for dyre roaming-afgifter

Når virksomheder udveksler elektroniske fakturaer, er der ofte mange parter involveret. Der er selvfølgelig en afsender og en modtager, men derudover er der et varierende antal mellemled. Disse mellemled består af virksomheder, som sørger for at transportere fakturaen fra afsenderen til modtageren.

Mellemleddene har også andre funktioner, som vi ikke skal komme ind på her. Den væsentligste pointe er, at disse mellemled typisk alle tager sig betalt for transporten. Det svarer lidt til de høje roamingafgifter, du nogle gange oplever, når du ringer eller udveksler data via din telefon, et sted hvor dit sædvanlige telenetværk ikke dækker, og andre netværk må tages i brug.

Med PEPPOL-netværket er det anderledes. Her betaler afsender og modtager kun den pris, de har aftalt med deres respektive netværksudbyder (et såkaldt PEPPOL Access Point). Der vil aldrig løbe ekstra ”roaming-gebyrer” på netværksudbyderne imellem, og sådanne gebyrer vil derfor aldrig lande hos dig.

4. Brug samme e-faktureringsstandard i hele verden

Som nævnt tidligere, findes der mange forskellige standarder til e-fakturering. Det kan virke underligt, at der ikke bare er udviklet én standard, som alle bruger. Det ville jo gøre det meget lettere for virksomheder at tage e-fakturering til sig.

Der er dog måske noget, der tyder på, at PEPPOL er netop den internationale standard, alle har ventet på. Selvom den ”kun” startede som en EU-standard, har den allerede bredt sig langt uden for EU’s grænser. I dag er virksomheder i både USA, Canada, New Zealand og Australien en del af netværket, og flere er sandsynligvis på vej.

Derfor har du potentielt hele verden som din handelsplads, når du benytter PEPPOL-standarden. At du så måske lige nu bare skal sende en enkelt PEPPOL-faktura til en kunde i din nabokommune, betyder ikke noget. Om du sender lokalt eller globalt er helt op til dig.

Kom i gang med e-fakturering

Via Peppol.com kan du sende fakturaer til alle virksomheder i PEPPOL-netværket. Opret en gratis bruger, og send din første faktura allerede i dag.

1 Opret profil 2 Vælg modtager 3 Indtast oplysninger og send 123

Opret gratis profil